I lektionen, som starter med dette kapitel, studerer vi typer i C. Vi har allerede ved flere lejligheder set på typer. I denne lektion vil vi dog være mere systematiske end vi hidtil har været. Vi vil også møde flere nye ting, som har med typer at gøre i C.

17.1 Typer 17.2 Typer i C

 

17.1.  Typer
Indhold   Op Forrige Næste   Slide Aggregerede slides    Stikord Programindeks Opgaveindeks 

Følgende definition fortæller i bund og grund, at en type er en mængde af værdier. Så simpelt er det faktisk.

Der er følgende tre gode årsager til at skrive programmer i programmeringssprog, som understøtter typer.

Typer forbedrer programmets læsbarhed og forståelighed Typer gør det muligt for compileren at generere bedre og mere effektiv kode Typer gør det muligt at opdage fejl i programmet - typisk under oversættelsen

Nedenstående program er tænkt som illustration af det første og det sidste af disse punkter.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18

#include <stdlib.h>

double f (double p1, int p2){
  if (p2 == 0)
    return p1 * 2.0;
  else
    return p1 - p2;
}

int main(void){
  int i = 1, j = 5;
  double d = 2.0, e = 6.0;

  printf("The first result is %lf\n", f(e-d, i+j));
  printf("The second result is %lf\n", f(d-e, 0));

  return 0;
}

Først læsbarhed: Vi kan se, at funktionen f altid vil få overført to tal, nemlig først en double (p1) og en int (p2). Vi kan også se at funktionen altid vil returnere en værdi i typen double. Denne information er nyttig, når vi skal læse og forstå funktionen f.

Alle udtryk har en type, som kan bestemmes allerede på det tidspunkt at programmet oversættes. I program program 17.1 er typen af e-d double, i+j er int, og typen af f(e-d, i+j) er double. Hvis ikke disse typer passer ind, det sted, hvor udtrykket er placeret, vil compileren udskrive en fejlbesked.

Hvis vi kalder f som f(i+j, e-d) har vi principielt en fejlsituation, idet typen af første parameter er et heltal (int), og typen af den anden er et reelt tal (double). Det er imidlertid således, at C compileren implicit konverterer i+j til en double, og e-d til en int. Disse implicitte konverteringer vil vi diskutere i afsnit 19.1.

Det skulle være let at verificere, at programmet ovenfor giver output, som det fremgår herunder.

1
2

The first result is -2.000000
The second result is -8.000000

Ud over den fortolkning, som typerne bidrager med, finder der yderlig en type fortolkning sted i C. I de to printf kald i program 17.1 fortæller konverterings tegnene %lf at værdien skal fortolkes som en 'long float', hvilket vil sige en double. Hvis vi i stedet skrev %i vil vi få udskrevet et helt andet (og et forkert) resultat, som fortolker bitmønstret i de udskrevne udtryks værdier som heltal.

17.2.  Typer i C
Indhold   Op Forrige Næste   Slide Aggregerede slides    Stikord Programindeks Opgaveindeks 

Vi opdager ikke så mange typefejl på 'compile time' som vi kunne have ønsket os, når vi programmerer i C. C er meget villig til at omfortolke værdier fra én type til værdier i en anden type. Vi tænker på dette som løshed i typesystemet i C.

Eksempler på løshed i C's typesystem: Typen boolean er indlejret i de numeriske typer Typen char er reelt et heltalsinterval Enumeration typer er reelt heltalstyper Vi møder enumeration typer senere i denne lektion De fleste numeriske typer kan implicit konverteres til hinanden