Kurt Nørmark ©
Department of Computer Science, Aalborg University, Denmark


September 2001

Abstract Previous lecture Next lecture Index References Contents

I denne lektion studerer vi objekt-orienteret programmering, specielt som det tager sig ud i Java. En del af vore observationer og sondringer er dog også generelle. Sidst i lektionen ser vi endvidere på nogle af de praktiske aspekter af Java programmeringsomgivelsen, herunder organiseringen af Java klasser i filer, kataloger og såkaldte 'packages'. Objekt-orienteret programmering i Java fortsættes i næste lektion

Program: Java klassen Konto. Vi vil benytte denne simple klasse som et gennemgående eksempel i denne lektion. En af opgaverne ved øvelserne til denne lektion vil endvidere tage udgangspunkt i denne klasse. Vi vil forklare de enkelte bestanddele af klassen i takt med, at vi introducerer de forskellige udtryksmuligheder i Java's klassebegreb

class Konto { private double rentesats; private String navn; private double saldo; public Konto(String ejer) { rentesats = 0.02; navn = ejer; saldo = 0; } public double balance () { return saldo; } public void hæv (double beløb) { saldo = saldo - beløb; } public void indsæt (double beløb) { saldo = saldo + beløb; } public void tilskrivRente() { saldo = saldo + saldo * rentesats; } public String toString() { return navn + "'s konto indeholder " + saldo + " kroner"; } } // End Konto

Exercise 2.1. Modifikationer af Konto klassen

Denne opgave tager udgangspunkt i programmet Babybank som vi allerede har set på ved forelæsningen. Lav følgende ændringer i programmet: Tilføj en operation, som overfører et antal kroner fra een konto til en anden. Overvej omhyggeligt, hvad operationen skal hedde, og hvilke parametre den skal have Lav om på data repræsentationen i klassen Konto, således at vi nu repræsenterer kontoens tilstand som en liste (array) af transaktioner. Hvis kontoen i starten indeholder 0 kroner repræsenterer transaktionerne indsæt(100), hæv(50), indsæt(10) således en konto med 60 kroner. Det er tilladt at ændre på de private egenskaber af klassen Konto, men ingen offentlige egenskaber må ændres! Download Babybank programmet via ovenstående link, implementer ændringerne, og få programmet til at virke. Hovedprogrammet i min udgave af programmet skal køre uændret efter ændringerne. I har behov for at bruge Arrays (eller lignende) i denne opgave. Vi har endnu ikke set på dette emne i stor detalje, men jeg har lavet et kort demonstrationsprogram, som viser hvordan man bruger arrays. Vi vender lidt senere i kurset tilbage til arrays og lister.

Opgave: Klassen Spillekort Slide Note Contents Index References Speak

På denne side lægger vi op til en opgave om repræsentation af Spillekort

Exercise 2.2. Klassen Spillekort

Et kortspil består af 52 kort fordelt på fire farver (betegnet hjerter, ruder, klør og spar) og 13 værdier (fra 1 til 10 samt knægt, dronning og konge). Skriv en klasse Spillekort, som repræsenterer et enkelt kort i et kortspil. Datarepræsentation skal være privat i klassen. Vi ønsker at bruge instanser af Spillekort i spil, hvor kortene skal sammenlignes størrelsesmæssigt med andre kort. Derfor skal der være operationer størreEnd, ligMed og mindreEnd i klassen. Sammenligningen af to kort beror udelukkende på kortets værdi; farven spiller altså ingen rolle. Vi ønsker følgende orden, hvor to er mindst og es er størst:      2 < 3 < ... < 9 < 10 < knægt < dronning < konge < 1 Redefiner metoden toString fra Object til at returnere en tekst streng, som identificerer et spillekort entydigt i forhold til de andre spillekort, f.eks. 'klør 5' og 'spar es'. Programmer en eller flere konstruktorer i klassen Spillekort, således at instantiering af et helt kortspil (52 kort) bliver så let som mulig (se herefter). Skriv dernæst et program, som konstruerer et komplet spil kort bestående af 52 kort. Med andre ord, ønsker vi at programmet laver 52 objekter af klassen Spillekort. Vi ønsker ikke at skulle skrive 52 kald af new Spillekort(...) efter hinanden med forskellige parametre; det vil naturligvis være særdeles hensigtsmæssigt at kunne foretage instantieringen i en løkke. En forudsætning for at kunne gøre dette er en hensigtsmæssigt valgt Spillekort konstruktor. Organiser kortspillet i et array.

Klasser i Java Slide Note Contents Index References Speak

Vi vil nu se klasser's syntaktiske egenskaber i Java

En klasse indkapsler en række egenskaber. Nogle egenskaber er skjulte De øvrige egenskaber udgør klassens grænseflade

Syntax: Vi viser her en typisk syntaktisk opbygning af en klasse. Klassen har et navn, og den indeholder erklæringer af data, konstruktorer og metoder. Rækkefølgen af disse bestanddele er ikke påbudt, men blot typisk.

class klasseNavn { dataErklæringer konstruktorer metoder }

En klasse kan have andre egenskaber, f.eks nedarvning og synligheds angivelser af variable og metoder, som udmønter sig i yderligere syntaks.

Instansvariable Slide Note Contents Index References Speak

Instansvariable repræsenterer tilstanden i de objekter, der instantieres ud fra klassen. I litteraturen om objekt-orienteret programmering er der mange forskellige betegnelser for disse: Attributter, felter, data members. Vi vælger at bruge Smalltalk's terminologi, som er enkel og præcis: Der er tale om variable i gængs forstand, som er knyttet til individuelle instanser af en klasse. Som kontrast vil vi senere se på 'klassevariable'

The concept instansvariabel: En instansvariabel er en dataerklæring i en klasse. Hvert objekt, som instantieres ud fra klassen, har egne versioner af instansvariablene

Program: Klassen Konto har tre instansvariable: rentesats, navn og saldo.

Class Konto{ private double rentesats; private String navn; private double saldo; ... }

Figure. Vi ser tre objekter af typen Konto. Læg specielt mærke til de individuelle værdier af objekternes instansvariable. Altså, i ét Konto objekt er balancen 100.0, i et andet 300.0, osv.

Metoder i Java Slide Note Contents Index References Speak

Metoderne i Java svarer til procedurer og funktioner i konventionelle programmeringssprog. Som vi har set tidligere er det sådan i Java, at enhver procedure eller funktion er en metode i en klasse. Metoderne implementerer adfærd i klasserne.

Syntax: En metode skal have en returtype, et navn, en (evt. tom) parameterliste og en krop. Kroppen er syntaktisk set en blok. Før disse bestanddele listes en række metodegenskaber (også kaldet 'modifiers'), eksempelvis synlighedsegenskaber

egenskabsListe returType metodeNavn (parametre) { metodeKrop }

The concept metode: En metode er en procedure eller funktion, som påvirker eller aflæser klassens tilstand

Metoder svarer til procedurer eller funktioner. En 'god' metode vil altid relatere sig til de data, som klassen indkapsler. Procedurer har ingen naturlig returværdi; Derfor angives denne som void.

Enhver metode skal angive en returtype : Void for procedurer En primitiv datatype eller en klasse for funktioner Parametre overføres som værdiparametre Parametre af klasse typer overføres pr. reference Returværdien i metodens krop angives med en return kommando Return afbryder udførelsen af kommandoer i metoden Return kan angives med eller uden efterfølgende udtryk Kommandoer og erklæringer af lokale variable kan blandes i metodekroppen Metodekroppen er en blok Et navn skal erklæres før brug

References Blok begrebet Parameter mekanismer Returnering af værdi

Eksempler på metoder i klassen Konto Slide Note Contents Index References Speak

Vi ser her nærmere på et par metoder fra klassen Konto, som blev vist i sin helhed ovenfor.

Program: Metoden balance er parameterløs, og den returnerer blot instansvariablen saldo. Bemærk, at returtypen double svarer til saldo's type.

public double balance () { return saldo; }

Program: Metoden hæv er en procedurer, som ændrer tilstanden af en konto. Derfor er returtypen void. Bemærk, at returneringen er implicit, ved enden af metodens krop.

public void hæv (double beløb) { saldo = saldo - beløb; }

Reference Hele klassen Konto

Et objekt kan skabes på to forskellige måder: Ved instantiering af en klasse Ved kopiering af et eksisterende objekt

Instantiering: Statisk, hvilket indebærer at et objekt skabes og nedlægges sammen med det omkringliggende objekt's skabelse og nedlæggelse Dynamisk, hvilket betyder at objektet skabes ved udførelse af en kommando Kopiering: Kaldes ofte for kloning Kloning er et biologisk inspireret ord, som betyder at frembringe individer med samme arveanlæg som det oprindelige. I Java er kloning, via metoden 'clone', et relativ omstændeligt forehavende, som vi ikke vil gå mere i detaljer med i denne lektion.

Reference Statisk vs. dynamisk instantiering

Generelt om nedlæggelse af objekter Slide Note Contents Index References Speak

Man skulle måske tro, at objektnedlæggelse er af mindre betydning end objektoprettelse. Men dette er ikke tilfældet. Det er ofte meget vigtigt at skaffe sig af med unyttige objekter, idet vi ellers på et eller andet tidspunkt løber tør for lager (uanset hvor mange Mbyte vi end har). Det er endvidere helt afgørende for et program, at objekter ikke nedlægges for tidligt.

Et objekt kan nedlægges på to forskellige måder: Eksplicit ved en programmeret sletning Implicit, når objektet ikke længere kan påvirke resten af programudførelsen

Eksplicit nedlæggelse: Programmet udfører en kommando, som sletter objektet Man risikerer let at slette et objekt som bruges fra et andet sted Hvis man forsømmer at slette ubenyttede objekter kan man helt unødigt løbe tør for lager Implicit nedlæggelse: Objektet slettes automatisk af en såkaldt garbage collector. Principielt slettes objektet hvis det kan bevises, at objektet ikke længere kan påvirke den fremtidige programudførelse I praksis slettes objektet når det ikke længere kan nås fra en mængde af objekt-udgangspunkter I forbindelse med eksplicit sletning af et objekt er faren, at vi sletter objektet 'for tidligt'. Hvis vi efter sletningen forsøger at tilgå objektet via en reference til det, opstår der en 'grim' fejl (køretidsfejl) Implicit og automatisk sletning af objekter kaldes ofte for garbage collection. Når et programmeringssprog understøtter garbage collection fritages programmøren for en væsentlig byrde, idet han eller hun ikke skal bekymre sig om, hvornår 'der skal siges farvel' til objekterne

Skabelse af objekter i Java Slide Note Contents Index References Speak

Vi vil nu studere objektskabelse ved klasse instantiering af Java klasser i betydelig detalje. Vi vil tale om både instantiering og initialisering. Emnet er meget vigtigt når vi bedriver objekt-orienteret programmering. Vi starter derfor med at repetere instantiering og initialisering i forhold til første lektion i kurset.

The concept instantiering: Instantiering er processen hvorved der allokeres lager til et 'tomt' objekt.		At et objekt er 'tomt' betyder, at der ikke findes veldefinerede værdier i objektets instansvariable. Objektet er en 'hul skal' omkring et et udefineret indhold
The concept initialisering: Initialisering er processen hvorved der tilskrives fornuftige startværdier til objektets instansvariable

Reference Generelt om instantiering/initialisering

Dynamisk instantiering af en klasse i Java sker gennem kald af operatoren new Statisk instantiering af klasser understøttes ikke i Java Kloning af objekter understøttes delvist af clone() metoden i klassen Object Initialisering af et objekt varetages af konstruktorer i Java Kloning af objekter i Java med clone() metoden, som hører til i Java's mest generelle klasse Object, er besværlig at anvende. Vi skal ikke her komme ind på alle detaljer. Emnet vil blive behandlet i forbindelse med nedarvning. Blot kan vi notere os, at klon-dygtige objekter skal være instanser af klasser, der er programmeret eksplicit med henblik på cloning. Man kan ikke umiddelbart sende beskeden clone til et vilkårligt objekt. Vi henviser iøvrigt til hosstående reference om cloning i Java, som peger længere frem i noterne.

References Cloning i Java Klassen Object

Nedlæggelse af objekter Java Slide Note Contents Index References Speak

Nedlæggelse af objekter i Java er relativ ukompliceret, idet Java anvender automatisk garbage collection

Java anvender implicit objekt nedlæggelse via garbage collection

Detaljer om nedlæggelse af objekter Java Slide Note Contents Index References Speak

Her ser vi på detaljer om finalization i Java. I lang de fleste tilfælde skal man ikke bekymres sig om dette.

Finalization i Java er udtryk for oprydning lige før objektet bliver nedlagt af garbage collectoren

En særlig metode kaldet finalize tillader programmøren at få kontrol umiddelbart før objektet nedlægges Parameterløs og void Beregnet til ressource frigørelse og yderligere nulstilning af instansvariable Metode i den generelle klasse Object som kan redefineres Eksempel: Lukning af filer Kun sjældent nødvendig I princippet - men næppe i praksis - kan finalize metoden etablere en reference til det objekt, der er tæt på at blive nedlagt. Det vil forårsage, at objektet alligevel ikke nedlægges.

References Metoden finalize i klassen Object Cleaning up unused objects

Objekter og referencer Slide Note Contents Index References Speak

Ethvert objekt i Java tilgås via en reference. Vi vil her se nærmere på objekter i forhold til referencer, og vi vil også diskutere 'objekt navne' og 'objekt variable'

Variable af klassetyper, som endnu ikke er initialiseret, har værdien null Man kan teste om en variabel v endnu ikke refererer et objekt med udtrykket V == null Man kan overskrive v med værdien null via assignmentet V = null Objekter har ikke navne, men identitet Man kan ikke identificere et objekt med den (navngivne) variabel, som refererer objektet Et objekt kan refereres fra mange variable: aliasing

Figure. To objekter: en bankkonto og en streng. Bankkontoen refereres af to forskellige variable. Streng objektet refereres ikke fra en variabel, men fra bankkontoen

Konstruktorer i Java Slide Note Contents Index References Speak

Initialisering af et nyskabt Java objekt sker gennem en såkaldt konstruktor

The concept konstruktor: En konstruktor er en procedure som har til opgave at initialisere instansvariablene af et nyskabt objekt

Karakteristik af konstruktorer i Java: En konstruktor skal have samme navn som klassen En konstruktor angives uden returtype Dette er den eneste syntaktiske forskel mellem en metode og en konstruktor Konstruktorer kan overloades Overloadede konstruktorer tillader os parametermæssigt at variere initialiseringen af et nyskabt objekt Det er tilladt en klasse ikke at have konstruktorer I dette tilfælde laver Java en tom default konstruktor uden parametre Det nyskabte objekt efterlades reelt uinitialiseret En konstruktor kan kalde metoder, som bistår konstruktoren i initialiseringsprocessen En konstruktor kan kalde en anden konstruktor ved brug af 'this' I Java kan en metode ikke kalde en konstruktor med det formål at re-initialiere et objekt

Enhver klasse bør mindst have én konstruktor, som garanterer en eksplicit programmeret initialisering af nyskabte objekter

References Creating objects Providing constructors for your classes

Konstruktor i klassen Konto Slide Note Contents Index References Speak

Program: Vi ser her en konstruktor i klassen Konto, som initialiserer instansvariablene. Initialiseringen foregår i dette tilfælde dels ud fra en medsendt parameter, dels ved et fast assignment. Herunder viser et programfragment, hvor vi laver to Konto objekter. Bemærk, at det viste fragment er to erklæringer med initialiseringsdele.

class Konto { private double rentesats; private String navn; private double saldo; public Konto(String ejer) { rentesats = 0.02; navn = ejer; saldo = 0; } public double balance () { return saldo; } public void hæv (double beløb) { saldo = saldo - beløb; } public void indsæt (double beløb) { saldo = saldo + beløb; } public void tilskrivRente() { saldo = saldo + saldo * rentesats; } public String toString() { return navn + "'s konto indeholder " + saldo + " kroner"; } } // End Konto

Program: Vi ser her et programfragment, hvor vi laver to Konto objekter. Bemærk, at det viste fragment er to erklæringer med initialiseringsdele.

public class Bank1 { public static void main( String[] args ) { Konto konto1 = new Konto("Jens"); Konto konto2 = new Konto("Peter" ); konto1.indsæt(100); konto2.indsæt(500); System.out.println(konto1); System.out.println(konto2); konto1.tilskrivRente(); konto2.hæv(125); System.out.println(konto1); System.out.println(konto2); } } // End Bank1

Konstruktorer i klassen Point Slide Note Contents Index References Speak

Program: En klasse Point med flere konstruktorer. Klassen Point har tre konstruktorer, som alle naturligvis hedder Point. Typen af de formelle parametre gør det muligt at kende forskel på disse. Læg mærke til at Point() konstruktoren kalder this(0.0, 0.0), hvilket kalder Point(double,double). Det er ofte nyttigt på denne måde at lade specialiserede og begrænsede konstruktorer kalde mere generelle konstruktorer. Konstruktoreren, som tager et Point objekt som parameter kaldes en kopierende konstruktor, idet den laver en kopi af et allerede eksterende Point objekt. Også denne konstruktor kalder Point(double,double). I 'hovedprogrammet' vist herunder erklærer vi et antal punkter, som konstrueres ved brug af konstruktorerne.

class Point{ private double x, y; public Point(){ this(0.0, 0.0); } public Point(double x){ this.x = x; this.y = 0.0; } public Point(double x, double y){ this.x = x; this.y = y; } public Point(Point p){ this(p.x, p.y); } // Evt. Point methoder her public String toString(){ return ("Punktet" + "(" + x + "," + y + ")"); } } // end class Point

Program: En anvendelse af de fire konstruktorer vist ovenfor. I 'hovedprogrammet' erklærer vi fire punkter, som konstrueres ved brug af de fire forskellige konstruktorer.

public class ConstructorDemo{ // Denne klasse spiller rollen som // et hovedprogram static Point p1 = new Point(); static Point p2 = new Point(3.0); static Point p3 = new Point(1.1, 2.2); static Point p4 = new Point(p3); public static void main(String[] args){ System.out.println("p1 = " + p1); System.out.println("p2 = " + p2); System.out.println("p3 = " + p3); System.out.println("p4 = " + p4); } } // end class ConstructorDemo

Reference Om typerne int og double

Værdier i forhold til objekter Slide Note Contents Index References Speak

Man kan være fristet til at tænke på 'alt som objekter'. Her vil vi introducere en skelnen mellem 'værdier' og 'objekter', som er ganske vigtig når man programmerer i Java.

The concept værdi: En værdi er et dataelement uden identitet, og uden mulighed for at ændre tilstand		Værdier er typisk repræsentationer af matematiske størrelse, f.eks. tal, sandhedsværdier og tegn. Vi kan ikke ændre et tal, f.eks. 7, til at være et andet tal.
The concept objekt: Et objekt er et indkapslet dataelement med identitet, tilstand og adfærd		Et objekt er repræsenteret af dets instansvariable. Objektet har identitet uafhængig af instansvariablenes værdier. Når først objektet er skabt er det unik igennem hele dets levetid, og der vil aldrig blive skabt et objekt med samme identitet igen! Objektets tilstand kan ændres uden på nogen måde at ændre ved objektets identitet. Objektets adfærd udgøres af de metoder, der er defineret i objektet's klasse

I objekt-orienteret programmering er det muligt at simulere objekter, der opfører sig som værdier Når vi ønsker at opfatte et objekter som en værdi må vi forhindre mutation (tilstandsforandring) af objektet. Når eller hvis vi forsøger at ændret på et sådan objekts tilstand vil det afstedkomme skabelsen af et nyt objekt, i stedet for forandringen af det eksisterende objekt. Et andet aspekt af simuleringen kan være eksplicit at forhindre skabelsen af to objekter, der repræsenterer den samme værdi. Dette kan ske ved umiddelbar før instantieringen af et objekt at checke hvorvidt vi allerede én gang har skabt et objekt med de 'samme' egenskaber

I Java tilhører værdierne de primitive typer byte, short, int, long, float, double, boolean og char Der findes 'Java wrapper classes' via hvilke værdier af de primitive typer kan pakkes ind i et objekt

References Primitive datatyper Eksempel på en wrapper Class i Java API: Integer

Tekststrenge i Java Slide Note Contents Index References Speak

Vi ser her - i forbifarten - på Strenge. Vores motivation på dette sted er at strenge opfører sig som værdier i Java.

Strenge i Java er objekter af klassen String Objekter af klassen String opfører sig som værdier i Java Strenge nyder speciel syntaktisk understøttelse i Java sproget

Karakteristika ved tekststrenge i Java: Notationen "abc" instantierer klassen String og initialiserer det med tegnene 'a', 'b' og 'c' Der findes mange forskellige varianter af konstruktorer i klassen String Det er ikke muligt at ændre på tegnene i en streng efter at strengen er skabt Klassen String redefinerer metoden equals fra klassen Object Klassen StringBuffer er en mutérbar variant af klassen String Vi kan ikke ændre på tegnene i en streng. Vi siger ofte, at strengen er ikke-mutérbar. Det betyder at hvis en bestemt string, f.eks. "pip" bliver brugt mange steder i et program kan vi nøjes med at allokere én instans. Vi behøver ikke at frygte at et hjørne i programmet ændrer på tegnene i "pip", og dermed skaber kaos mange andre steder i programmet hvor vi ikke forventer denne ændring Vi ser senere i denne lektion på lighed mellem objekter, og herunder på metoden equals

References Klassen String Klassen StringBuffer Metoden equals og lighed af objekter

Lighed af objekter (referencer til objekter) kan have mange forskellige definitioner

Forskellige former for lighed - er x lig med y? Reference equality. Returnerer hvorvidt referencerne x og y peger på det samme objekt Den mest diskriminerende form for lighed Shallow equality. Returnerer hvorvidt de to objekter x og y er strukturelt ens Ét objekt-niveau sammenlignes Anvender reference lighed på instansvariable af klassetyper Deep equality. Returnerer hvorvidt de to objekt-netværk x og y er strukturelt ens Involverer rekursiv sammenligning på instansvariable af klassetyper Når vi taler om den 'mest diskriminerende form for lighed' hentyder vi til den ækvivalensrelation, som skaber de fleste klasser i en klassedelning. Udtrykt mindre matematisk, kan vi sige at denne form for lighed skelner flest mulige objekter fra hinanden. Et objekt vil kun være lig med sig selv.

Reference equality => shallow equality => deep equality

Eksempel på reference lighed Slide Note Contents Index References Speak

Figure. x og y er 'reference equal' idet x og y peger på ét og samme objekt

Eksempel på 'shallow' lighed Slide Note Contents Index References Speak

Figure. x og y er 'shallow equal'. De to objekter refereret af x og y har instans variable, som parvis er lig med hinanden pr. reference lighed

Eksempel på dyb lighed Slide Note Contents Index References Speak

Figure. x og y er 'deep equal'. Referencerne x og y refererer objektnetværk, som - i dybden - er strukturelt ens. Hvor der forekommer instansvariable som indeholder værdier, er disse parvis ens

Lighed i Java Slide Note Contents Index References Speak

Java understøtter to former for lighed: == Lighedsoperator på værdier (tal, char, boolean) Reference equality på objekt referencer Eksempler på udtryk med == 5 == 3 aPoint == anotherPoint equals Metode i den generelle klasse Object I udgangspunktet det samme som 'reference equality' Intensionen er at equals kan redefineres efter behov aPoint.equals(anotherPoint) I forbindelse med muligheden for at redefinere metoden equals: Vi så tidligere i denne lektion af klassen String har redefineret metoden equals med det formål at gøre to strenge lig med hinanden hvis de indeholder de samme tegn (i samme rækkefølge).

Reference Metoden equals i klassen Object

I Java er det ofte nødvendigt selv at redefinere lighedsoperatoren equals for at opnå en tilfredsstillende form for lighed på objekter Denne observation holder iøvrigt generelt når man lave objekt-orienteret programmering, Der er mange varianter af lighed som ikke falder ind under de tre former for lighed vi har identificeret ovenfor. Det er nødvendigt - klasse for klasse - at angive hvad det vil sige, at to instanser af klassen er ens

Exercise 2.3. Lighed mellem bankkonti

I denne opgave arbejder vi videre på babybank som tidligere i denne lektion har været under behandling i en opgave. Tilføj en metode equals, der angiver at to bankkonti er ens hvis følgende betingelser er opfyldt: Saldoerne er ens Ejerne har samme navn - dog således at navne stavet med stort og småt opfattes som værende ens ("Peter" = "peter" = "PETER") Metoden equals er defineret i klassen Object, hvorfra alle klasser arver. Læs API dokumentationen af equals i forbindelse med løsningen af denne opgave. Lav en klasse med en main metode, som laver to konti. Prøvekør programmet med det formål at teste om equals virker efter specifikationen.

Mønster for equals i Java Slide Note Contents Index References Speak

Her viser vi en typisk redefinition af equals(Object other) i Java.

Redefinitioner af equals bør følge et bestemt mønster

Program: En equals metode fra klassen EqualsDemo som redefinerer equals fra Object. Bemærk if-then-else strukturen, som tester om other er af samme type som det nuværende objekt. Bemærk også at vi bliver nødt til at 'caste' other til EqualsDemo for at trække tilstanden ud af objektet. Bemærkt endelig, at vi kan tilgå state i other på trods af at state er private.

class EqualsDemo { private int state; public EqualsDemo (int state){ this.state = state; } public boolean equals(Object other){ int thisState = this.state; int otherState = ((EqualsDemo) other).state; if (other instanceof EqualsDemo) return thisState == otherState; else return false; } }

Collected references Contents Index

Returnering af værdi Parameter mekanismer Blok begrebet Hele klassen Konto Statisk vs. dynamisk instantiering Generelt om instantiering/initialisering Klassen Object Cloning i Java Cleaning up unused objects Metoden finalize i klassen Object Providing constructors for your classes Creating objects Om typerne int og double Eksempel på en wrapper Class i Java API: Integer Primitive datatyper Metoden equals og lighed af objekter Klassen StringBuffer Klassen String Metoden equals i klassen Object

Chapter 2: Objekt-orienteret programmering i Java, del 1
Course home     Author home     About producing this web     Previous lecture (top)     Next lecture (top)     Previous lecture (bund)     Next lecture (bund)     
Generated: March 31, 2008, 12:08:02