Design, Implementering og Evaluering af Brugergrænseflader

Spiseseddel 2

Torsdag den 3. April 2008
 
 
 
Forelæsning Ingen - denne kursusgang er selvstudium.
Emne Menneske-maskin interaktion
Forståelse og begrebsliggørelse af interaktion. Begrebsmæssig model. Interaktionstyper og interaktionsformer.
Litteratur Preece, Rogers, Sharp (PRS), kapitel 2 og 6 (kapitel 6 læses ekstensivt).

Læg vægt på at forstå, hvad den begrebsmæssige model er og hvordan den defineres. Det er også vigtigt at kende de forskellige interaktionstyper og interaktionsformer; lav en liste med interaktionsformerne.
Supplerende litteratur Intet
Opgaver Kl. 10.15-12.00 i grupperummet:
  1. Begrebsmæssig model:
    1. Tag udgangspunkt i disse fire begrebsmæssige modeller: instruktion, konversation, manipulering og navigering samt udforskning og browsing. Identificér det centrale i hver begrebsmæssig model ud fra beskrivelsen i PRS (side 64-80).
    2. Gennemgå hvert af eksemplerne på slide 2.8-2.12 systematisk. Beskriv for hvert eksempel, hvad den begrebsmæssige model er.
    3. Vælg begrebsmæssig model for systemet i jeres projekt. Sammenhold valget med de mål for interaktionsdesign I har fastlagt (tabellen fra sidste gang).
  2. Interaktionsformer:
    1. Tag udgangspunkt i de syv interaktionsformer, der er beskrevet på slide 2.2 til 2.7. Identificér det centrale i hver interaktionsform.
    2. På slide 2.1 er der fire spørgsmål, som afspejler væsentlige egenskaber ved en interaktionsform (Hvordan udpeger vi et objekt?, Hvordan aktiverer vi en funktion?, Hvordan indlæses inddata? og Hvordan opstilles uddata?). Besvar disse fire spørgsmål for hver af de syv interaktionsformer.
    3. Gennemgå hvert af eksemplerne på slide 2.8-2.12 systematisk. Beskriv for hvert eksempel, hvilke interaktionsformer, der er anvendt.
    4. Overvej hvilke interaktionsformer, der vil være relevante for systemet i jeres projekt.
  3. Vælg et system eller apparat og beskriv den begrebsmæssige model for dette samt de interaktionsformer, der anvendes i interaktionen med brugeren.
     
  4. Hvis I har tid: Sammenhæng mellem begrebsmæssig model og interaktionsform:
  • Overvej, hvilke interaktionsformer, der understøtter hvilke begrebsmæssige modeller.
  • Vink: I kan gøre dette systematisk ved at lave en tabel, hvor den vertikal dimension er de fire begrebsmæssige modeller, og den horisontale dimension er de syv dialogformer.
  • Hver celle i tabellen kan så angive, om den givne begrebsmæssige model understøttes af den givne interaktionsform.