Amnesty International gruppe 144

Møde i gruppe 144
onsdag d. 23. januar kl. 19.30


Til stede: Brit, Hans, Jacob, Torben.
Afbud: Anne.
Referent: Hans

  1. Opdatering af adresseliste
  2. Sket siden sidst.
  3. Salg af Amnesty-lys.
  4. Vinterseminaret 2002.
  5. Postkort-aktion og “Skriv for Liv”.
  6. Diskussionspunkt: Krigen i Afghanistan.
  7. Diskussionspunkt: Regeringens udlændingeudspil og nedlæggelsen af DCM. Plus bonus-CD!
  8. Fakkeltoget 2001.
  9. Aktionssagen.
  10. Aktivforsendelsen i øvrigt.
  11. Lokalerne.
  12. Eventuelt.
  13. Evaluering af mødet.
  14. Næste møde.


ad 1: Intet nyt.
ad 2: Julen kom og gik - nytåret ligeså. Vi kan få en tidligere børnesoldat fra Uganda til at tale ved lokalforeningens årlige møde. Vi er interesserede!
ad 3: Torben har fået solgt 3 pakker lys. Vi skylder sekretariatet penge.
ad 4: Brit, Pelle og Hans deltager i vinterseminaret. Toget afgår 6.09 fra Aalborg. Hans bestiller to pladser ud og hjem (til sig selv og Brit) sammen med sin billet.
ad 5: Lokalgruppe 59 har fået udarbejdet et postkort til fordel for deres samvittighedsfange fra Tunesien. Vi har fået et antal tilsendt.
Skriv for Liv består denne gang af sager fra Kina, Turkmenistan og Syrien. Sagerne kan også ses på http://www.amnesty.dk.
ad 6: Sidste gang talte vi om at indføre et diskussionspunkt. Det kunne være krigen i Afghanistan eller måske behandlingen af Al-Quaeda-fanger i USAs varetægt på Guantanamo-basen. Se mere på http://www.amnesty.org
ad 7: Dette er også et diskussionspunkt. Regeringens udlændingeudspil fjerner asylmuligheden for de facto-flygtninge. Dette udspil har tilsyneladende været længe undervejs - der er allerede i 1998 forespørgsler i Folketinget om hvorvidt dette er muligt.
AIs danske afdeling har udtrykt sin store bekymring over regeringens planer om at nedlægge Det Danske Center for Menneskerettigheder. Se pressemeddelelsen på http://www.amnesty.dk . Ironisk nok har vi sammen med denne måneds aktivforsendelse fået et eksemplar af en CD om verdenserklæringen produceret af DCM.
ad 8: Der var fakkeltog d. 10. december.
ad 9: Vi skal have endnu en runde breve af sted; der er nu gået 2 år siden drabet på Sabri Asani. De kan findes på http://go.to/Gruppe144 . Hans kan tage en underskriftsindsamling med til sit næste foredrag på seminarieskolen. Vi kunne markere Sabri Asanis fødselsdag. Hans kontakter det internationale sekretariat for at finde ud af det. En mulighed er at plante et træ - vi skal kontakte kommunen om det.
ad 10: Der er Aktiv-Nyt, The Wire, referat af seneste hovedbestyrelsesmøde og post til lokalforeningen. Bemærk at der i The Wire står nævnt sagen om Thomas Miller-El der skal henrettes d. 21. februar. Send breve til Texas Board of Pardons and Paroles, P.O. Bix 13401, Austin TX 78711-3401, USA for at bede om benådning (clemency) for Thomas Miller-El!!! Man kan også deltage i protestdemonstrationen foran USAs ambassade d. 21. februar 17-18 - kontakt Dorthe Andersen (doandersen@hotmail.com)
ad 11: Gruppe 144 har forpligtelser over for lokalerne - oprydning, pasning m.v. Det kiksede d. 5. januar. Vi skal tage vare på forpligtelserne d. 4. maj. Er det her der er landsmøde?
ad 12: Jacob skal til jobsamtale i Gedved. Måske forlader han os. Hvis han gør det, kontakter han Hans.
ad 12: Diskussionspunktet var godt - selv om der ikke var meget at diskutere. Vi kunne lufte harmen og orientere hinanden.
ad 13: Onsdag d. 27. februar kl. 19.00.